Vælg sprog
Deltag i årets første netværksmøde i vores Supply Chain netværk, hvor vi denne gang besøger Danrobotics i Middelfart. Vi deler erfaringer og udfordringer inden for Supply Chain og giver gode råd til at optimere forsyningskæden. Et netværk for dig, der arbejder inden for Supply Chain og produktion.

Den 3. april afholder vi i samarbejde med Danrobotics et netværksmøde fra kl. 13.00 – 16.00, hvor vi skal kigge ind i Danrobotics virksomhedsrejse. Vi skal dykke ned i deres arbejde med supply chain samt projektprocessen og kvalitetsstyring i projekter.
Derudover kommer vi helt tæt på produktionen, når vi får en personlig rundtur hos Danrobotics.
Netværket handler mest af alt om at kunne lære af hinandens erfaringer og udfordringer, hvorfor der også bliver sat rigelig tid af til sparring og netværk i programmet.
Dette netværksmøde er kun for betalende medlemmer i Odense Robotics, der arbejder i Operations og Supply Chain.
Er du endnu ikke medlem, men kunne du tænke dig at høre mere og deltage i det næste arrangement? Så kontakt Kim Als på telefonnummeret 9282 5552 eller mail kal@odenserobotics.dk.
Supply Chain Network har til formål at give medlemmerne best case-praksis, branchekendskab og inspiration til forsyningskæde og relaterede udfordringer. Netværksmøderne er et sted, hvor man kan lære af succeser og daglige udfordringer hos andre fra samme felt og branche.
Registrering og netværk
Velkomst og dagens program
v. Kim Als, Business Development Mgr., Odense Robotics
Præsentation og dialog: Danrobotics supply chain processer
v. Danrobotics
Afrunding
v. Kim Als, Business Development Mgr., Odense Robotics
Tak for i dag
Et nærmere program præsenteres snarest.
Bemærk, at der vil blive taget billeder under hele arrangementet. Odense Robotics anvender disse til markedsføring og offentliggørelse af vores initiativer på vores hjemmeside, i sociale medier og i eventuelle tredjepartsudgivelser.
Deltager- og emailliste deles med deltagere og eventpartnere op til arrangementet.
Kontakt os venligst, hvis du har nogen bekymringer, eller hvis du ønsker at være fritaget fra disse aktiviteter.
Odense Robotics er medfinansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Den Europæiske Union, samt en bred vifte af projekter og partnerskaber.