Deltag i det sidste ud af tre arrangementer indenfor modularisering, hvor vi kigger ind i de uendelige muligheder med 3D-print. Derudover stiller vi os også kritiske for, hvornår 3D-print ikke er hensigtsmæssig og hvor det har sine begrænsninger. Der bliver delt praktiske erfaringer og viden fra eksperter indenfor området, samt faglig indblik i projekter med 3D-print, der har løst kritiske udfordringer.
3D-print nytænker produktionslandskabet med øget fleksibilitet og kreativ frihed. Teknologien muliggør komplekse geometriske former og skræddersyede løsninger til forskellige emner, som det ikke havde været muligt at fremstille på traditionel vis. Det reducerer både udviklingstiden og omkostningerne ved traditionelle produktionsmetoder og har potentiale til at reducere miljøpåvirkningen. Men kan det altid svare sig at 3D-printe, eller er der tilfælde, hvor det rent faktisk ikke giver mening?
Den 4. juni åbner vi dørene op til et arrangement hos IBA Nexttech i Kolding, hvor vi dykker ned i den fascinerende verden af 3D-print! Uanset hvor langt din virksomhed er med deres 3D-rejse, kan du forvente værdifulde indsigter i hvornår og hvorfor 3D-print er den ideelle løsning, og hvornår det måske ikke er.
Du kan bl.a. glæde dig til at møde Jesper Damvig, Direktør hos Prototal Damvig, André Nørgaard, Head of Sales fra LEAD Robotics og Karsten Friis Hansen, Leder af IBA Nexttech, der vil dele deres viden og erfaringer, og give dig praktiske indsigter og tips til at implementere 3D-print i din forretningsstrategi.
De kommer blandt andet ind på:
Vi slutter arrangementet af med en rundtur hos IBA Nexttech, hvor du også får et indblik i de mange unikke løsninger de har udviklet i samarbejde med virksomheder, hvor 3D-print gjorde forskellen.
Vi glæder os til at se dig til arrangementet!
Partner deklaration
Når du deltager i et projekt hos Odense Robotics skal der udfyldes og underskrives en partnererklæring inden projektarbejdets påbegyndelse. I partnererklæringen bekræfter du at være bekendt med projektets indhold, samt krav og regler knyttet hertil.
Partnererklæringen anvendes som dokumentation for din deltagelse i projektet, og bruges ligeledes som grundlag for evt. udbetaling af støtte til din/jeres aktiviteter heri.
Timeregistrering
Når du deltager i dette arrangement hos Odense Robotics, skal du udfylde timeregistrering vedrørende den tid, du har anvendt i forbindelse med arrangementet. Din timeregistrering anvendes som dokumentation i projektregnskabet og bruges ligeledes som grundlag for evt. udbetaling af støtte.
De Minimis
Ved deltagelse i dette arrangement modtager du de minimis-støtte beløbende til kr. 390. Der skal derfor udfyldes en de minimis erklæring forud for deltagelse i denne aktivitet, her skal tidligere støtte fremgå, der skal udfyldes med 0, hvis man ikke tidligere har modtaget støtte.
De minimis-reglerne indebærer at en virksomhed over en 3-årig periode samlet kan modtage op til 300.000 EUR som statsstøtte uden yderligere foranstaltninger. Virksomheden skal i den forbindelse bekræfte modtagelsen af de minimis-støtten, herunder erklære sig berettiget til modtagelsen heraf af hensyn til den forannævnte beløbsramme.
Bemærk, at der vil blive taget billeder under hele arrangementet. Odense Robotics anvender disse til markedsføring og offentliggørelse af vores initiativer på vores hjemmeside, i sociale medier og i eventuelle tredjepartsudgivelser.
Deltager- og emailliste deles med deltagere og eventpartnere op til arrangementet.
Kontakt os venligst, hvis du har nogen bekymringer, eller hvis du ønsker at være fritaget fra disse aktiviteter.
Odense Robotics er medfinansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Den Europæiske Union, samt en bred vifte af projekter og partnerskaber.
