Servitization Sønderborg

Servitization Sønderborg

Er du interesseret i, hvordan fremtidens trends med integrerede ydelser og produkter kan øge din virksomheds værdi? Bliv en del af det lokale servitization netværk i Sønderborg.

Sønderborg Vækstråd       

i Sønderborg har Sønderborg Vækstråd i samarbejde med Odense Robotics oprettet en lokal servitization netværksgruppe på tværs af brancher, for dem der er interesseret i, hvordan fremtidens trends med integrerede ydelser og produkter kan øge virksomhedens værdi.

Som en del af Servitizationnetværket i Sønderborg mødes lokale virksomhedsledere, salgs- og serviceledere samt eksperter for at dele indsigt og erfaringer om servicebaserede forretningsmodeller. Har din virksomhed adresse i den sydlige del af Jylland, så kom og få inspiration og konkrete værktøjer til, hvordan din virksomhed kan transformere sine produkter med værdiskabende serviceydelser.

Netværksopstart: Tirsdag den 3. september i Sønderborg

Det første netværksmøde afholdes tirsdag den 3. september 2024 i Sønderborg. På opstartsmødet er du med til at definere indholdet til de kommende netværksmøder på baggrund af markedets og din virksomheds behov samt dine kunders krav. Herefter mødes vi 3-4 gange årligt til faglig inspiration, cases
og erfaringsudveksling baseret på jeres ønsker.

Formål med netværket:

Servitization er industrivirksomheders transformation fra primært at være produktleverandør til i højere grad at sælge og modtage serviceydelser knyttet til produkterne. Dette kan omfatte alt fra installation, vedligeholdelse og reparation af produkter til levering af løbende support, rådgivning og træning. Bl.a. på baggrund af den digitale udvikling kan virksomheders konkurrenceevne forbedres og skabe nye service- og forretningsmodeller, der imødekommer værdikædens øgede krav. At mestre produkt-service-forretningsmodeller er i dag en vigtig konkurrenceparameter i mange brancher, hvor virksomheder kan differentiere sig på markedet, opbygge stærkere kunderelationer og skabe ny vækst. Markedet flytter sig hele tiden, og nye krav dukker op som:

  • at kunne levere output-baserede services, som ”pay per use” eller ”product as a service”
  • at indgå i produkt- og/eller økosystemer
  • at understøtte bæredygtighedsagendaen, herunder levetidsforlængelse, cirkulær økonomi og at mindske klimaaftrykket på produkterne/brugen af produkterne

Vi vil bruge netværket til at opbygge viden, dele erfaringer og skabe et forum for udveksling af idéer.

Netværket faciliteres af Odense Robotics og Sønderborg Vækstråd i samarbejde med Andrew Hoff, chefkonsulent hos FORCE Technology, der har mange års erfaring inden for teknologisk forretningsudvikling. De sidste 10 år har han specialiseret sig i serviceinnovation, særligt rettet mod danske fremstillingsvirksomheder.

Tilmelding:

Vil du være med i et spændende nyt netværk for lokale virksomheder i Sønderborg?
Så brug tilmeldingslinket i højre side. Deltagelse i netværket er gratis, da det er en del af projektet ’Servitize – Fremtidens bæredygtige
servicekoncepter’, som er finansieret af Industriens Fond.

Lær mere om servitization:

Ønsker du at holde jeres virksomhed opdateret inden for servitization og få en bedre forståelse af de mange fordele der ligger bag? Som medlem i Odense Robotics har I en eksklusiv mulighed for at deltage i vores Servitization programmer, hvor vi bl.a. guider dig til, hvordan I kan fokusere strategisk på kundeservice og kan få etableret et setup til jeres egne strategiske handlingsplaner for håndtering af kundehenvendelser.

Læs mere om vores Servitization programmer her. 

Contact us

Information
Let’s talk about your business, potential partnerships, becoming a member – or anything else you'd like to explore.
Meet the team
Contact
Request a visit
Become a member Become partner
Sponsor an event
Contact us
Thank you

Thank you for your message

We will respond shortly

Request visit

Thank you for your request. You will get contacted shortly for a follow-up conversation.

Sponsor an event

Thanks you for your message

We will respond shortly